Kulturperlen



B 71 OG KULTURPERLEN.

Klik her for at se referaterne fra samarbejdsudvalget

Kulturperlen er skabt af Poul Hornshøj og startede op i 2001.

Kulturperlens formål er at give borgerne i Holstebro Kommune gode og folkelige musikalske oplevelser.

Dette kan først og fremmest lade sig gøre, idet Kulturperlen modtager sponsorstøtte fra mange private virksomheder og et mindre tilskud fra Holstebro Kommune.

B 71 er en af de 7 lokale foreninger/sportsklubber som er tilknyttet Kulturperlen. Vort virke i Kulturperlen er at deltage ved diverse arrangementer.

Hver klub har en aften i Holstebro Lystanlæg - vi deler dog vores aften med Holstebro KFUM Volleyball, idet vi begge er en mindre klub.

I anlægget står vi for det praktiske arbejde i forbindelse med arrangementet, hvilket indebærer opstilling af diverse boder, salg af mad og drikkevarer, oprydning, læsning af lydudstyr og meget mere.

De 7 tilknyttede foreninger/sportsklubber tjener penge til deres klubber fra diverse arrangementer i Kulturperlen. Alt overskud fra salg af mad/drikke går til klubberne, og sidste år havde vores klub samme indtjening ved Kulturperlen, som vi fik ind fra vore sponsorer. Så for vores lille klub har det en stor betydning, og giver os mulighed for diverse tiltag i klubben f.eks.: indkøb af spillertøj, leje af amerikanske trænere til vore seniorer, natbasket, juleafslutning, sæsonafslutning samt mange andre ting.

Vi har også deltaget i andre arrangementer i forbindelse med Kulturperlen, f.eks. Sankt Hans ved Anlægspavillionen, Støttekoncerten for Holstebro Sygehus, Kulturperlens Julefrokost i Naur, Rock Nalle i Folkedanserhuset og TV 2 Charlie optagelsen i Holstebro Lystanlæg.

Vi skal ind imellem bruge mange personer til vort virke i Kulturperlen og beder måske om din hjælp, så støt op om det og meld dig. Det er faktisk meget hyggeligt og giver nogle gode og glade timer i samvær med andre glade mennesker.

Flere oplysninger kan ses på: (klik på billedet for at se Kulturperlens hjemmeside)

Kulturperlen

Eventuelle spørgsmål vedr. B 71 og Kulturperlen kan rettes til Jette R. Andersen 22.85.69.70

De 2 repræsentanter i Kulturperlen fra B 71 er

Malene Nautrup og Jette R. Andersen


[29-03-2009] - Webmaster